Q
 

Program

Copenhagen Queer Tango Days 17.-20. juli 2014 indeholder en uhørt række af spændende aktiviteter:

Se en oversigt over programmet som pdf her (engelsk).

Se det udvidede program med beskrivelser af workshops og 'cortinaer' som pdf her (engelsk).

Danse-lektioner for både begyndere og erfarne
Der er danse-lektioner (workshops) for begyndere, der aldrig har danset tango før. Det er også muligt at kunne øve sine nye trin med hjælp fra øvede dansere.

For erfarne tango-dansere er der workshops, hvor man kan prøve at danse queer tango, skifte danseroller og udvikle sin dans. Der er også workshops for erfarne queer tango-dansere.

Danseaftner - milongaer
Alle aftner er der stemningsfulde milongaer (danseaftner) forskellige steder i København, hvor vi mødes og danser sammen. Her kan man også få et glas vin, ligesom der er sociale indslag, shows og andre overraskelser på programmet.

Arrangørgruppen bag Copenhagen Queer Tango Days skaber de ydre rammer for nogle sjove og inspirerende dage, mens deltagerne udfylder rammerne gennem større eller mindre deltagelse. Sammen gør deltagerne dagene uforglemmelige. Se også vores vision.

Alle er velkomne
Alle kan deltage - uanset køn, seksualitet, danseniveau eller andre normer for danseroller og lignende. Kom alene, med en partner eller ven. Vi skiftes til at danse sammen og glæder os til at danse med dig.

 

Queertango.dk